Indkøbskurv varer - 0,00 kr
Indkøbskurv varer - 0,00 kr

Gør det selv klatrevæg med 30 klatregreb

Flere visninger

Klatrevæg 4 kvadratmeter med 30 klatregreb

Vær den første til at bedømme dette produkt



Lagerstatus: På lager

4.395,00 kr

Klatrevæg incl 30 klatregreb
4 stk klatreplader
Klatreplademål: 1245 x 830 x 15 mm
I alt ca 4 kvm klatrevæg
30 klatregreb og bolte til montering medfølger


Leveringstid 3-4 dage

 

* Skal udfyldes

4.395,00 kr

Detaljer

Klatrevæg incl 30 klatregreb

Denne klatrevæg er ca 4 kvm og består af 4 katreplademoduler, der hver især måler 1245 x 830 x 15 mm svarende til ca 1 kvadratmeter pr plade. Der er banket islagsbøsninger/islagsmøtrikker i pladerne, således at klatregrebene er lige til at spænde fast. Der er 30 islagsbøsninger pr kvadratmeter, hvilket giver optimale muligheder for at skure klatreruter med forskellige sværhedsgrader.

Klatrepladerne er lavet af vandfast birkekrydsfiner med slagfast friktionsoverflade (kvartssand overflade for bedre friktion). Klatrepladerne er malet på alle sider og kan benyttes udendørs såvel som indendørs.

Til klatrevæggen medfølger disse klatregreb:

20 stk. Essence Good M (medium størrelse jugs klatregreb)
10 stk. Essence Good L (large størrelse jugs klatregreb)

Endvidere medfølger bolte til montering af alle klatregrebene.

Da der kan være forskel på, hvordan klatrepladerne skal monteres, afhængig af om det er en murstensvæg, en trævæg, en betonvæg eller en gipsvæg, medfølger ikke skruer til opsætning af klatrepladerne.

Faldunderlag og sikkerhed

Klatrefaciliteter på offentlige steder skal følge legepladsreglementets krav til sikkerhed og faldunderlag. Det er der ikke krav om i private hjem. Det følgende er derfor blot vores anbefalinger til dig, der vil bygge en klatrevæg derhjemme.

1. Byg ikke en klatrevæg højere end 2,5 meter.
2. Sørg for, at der ikke er en radiator eller står møbler lige ved siden af klatrevæggen. 
3. Hav altid en madras liggende under klatrevæggen, som børnene kan hoppe ned og lande blødt på.

Hos Gubbies laver vi skræddersyede specialløsninger til faldunderlag til haller og klatreklubber. RIng eller skriv til os, hvis du er interesseret i at høre mere om de løsninger vi kan tilbyde. Vores Crash Pads kan også være en god løsning til faldunderlag under mindre klatrevægge. 

4.395,00 kr

Indsend din bedømmelse

Du anmelder: Klatrevæg incl 30 klatregreb

Giv produktet karakterer *

Produkt spørgsmål

Hvad skal jeg finde ud af inden jeg bygger min klatrevæg?

1)    Klatrearealets højde og bredde. Byg ikke en klatrevæg i hjemmet højere end 2,5 meter

2)    Skal klatregrebene skrues direkte på væggen eller skal de monteres på en plade?

3)    Vægtypen, som klatregrebene/klatrepladerne skal monteres på:

  • Mursten
  • Beton
  • Trævæg (vigtigt, at have adgang til bagsiden af væggen)
  • Gips (anbefaler vi ikke, hvis klatregrebene sættes direkte på væggen!)
Bedøm svaret?
Hvilke plader skal jeg vælge til min klatrevæg?

1)    Du kan godt lave dine egne klatreplader. Du skal bruge 15 mm eller 21 mm krydsfinerplader, som kan købes i forskellige byggemarkeder. Pladerne er rå og måler typisk 125 x 250 cm (ca 3 kvm). Derudover skal du bruge maling og islagsbøsninger (ca 30 pr/kvm)

2)    Du kan også købe færdiglavede klatreplade moduler hos Gubbies. Her får du plademoduler, der er klar til brug og som tilmed er enormt lette at arbejde med. De er fremstillet specifikt til at lave klatrevægge med, og det er nogle af Europas dygtigste vægbyggere, der har udviklet dem.

  • Klatrepladerne er lavet af 15 mm birkekrydsfiner af møbelkvalitet (11 lag), og de måler 124,5 x 83 cm (svarende til ca. 1 kvm). Med det format kan man bygge klatrevægge i alle størrelser, og de er til at håndtere ene mand.
  • Overfladebehandlet med slidstærk maling og kvartssand, så pladerne har en perfekt friktionsoverflade.
  • På klatrepladerne er der slået islagsbøsninger på bagsiden (30 stk. pr/kvm). De islagsbøsninger vi anvender er maskinmonterede. Bøsningerne er kraftigere, og der er ingen risiko for, at man kommer til at skubbe islagsbøsningerne ud, hvis man skruer et klatregreb skævt i.   

Bonus info: birketræet er en hurtigt voksende træsort, der i vores nabolande (Baltikum, Finland og Rusland) kontinuerligt bliver genplantet. Udnyttelsen af denne træsort udgør således en minimal belastning for miljøet. 

Bedøm svaret?
Hvor mange klatregreb skal jeg sætte pr kvadratmeter?

Til børn 2-10 år: 8-10 klatregreb pr. kvadratmeter

Til større børn og voksne: 6-8 klatregreb pr. kvadratmeter

Bedøm svaret?
Hvordan placerer jeg klatregreb til børn?

Afstanden mellem klatregrebene kan variere alt efter, hvem der skal benytte væggen. Vi anbefaler, at man sætter 8-10 klatregreb pr kvadratmeter til børn fra 3-10 år, og 6-8 klatregreb pr. kvadratmeter til større børn og voksne.

Der kan være forskellige fremgangsmåder til rutebygning, og er du erfaren klatrer, så har du garanteret din helt egen. Følgende er to forskellige forslag til at gribe rutebygningen an, når du laver klatrevæg til børn:

1)    Sorter klatregrebene inden du går i gang med at skrue dem op på væggen. De klatregreb, der er bedst at gribe om med hænderne placeres jævnt over væggen i en højde fra barnets skulder og op efter. Det giver barnet et godt udgangspunkt for at komme op ad væggen, når klatregrebene med de bedste gribemuligheder er jævnt fordelt. De sidste klatregreb fordeles på den resterende del af klatrevæggen, som fodtrin og som lidt mere udfordrende greb til hænderne.

2)    En anden fremgangsmåde er at bygge ruterne efter barnets bevægelser. Her er barnet en aktiv del af rutebygningen, og har du bygget klatrevæggen op af klatreplademoduler med ekstra huller til klatregreb, er rutebygningen en proces, man kan vende tilbage til igen og igen, og gøre ruterne sværere og sværere efter behov. Her starter man med et enkelt fodtrin, lader barnet stille sig med foden på det og så sætter man to håndgreb, der hvor det vil være naturligt for barnet at gribe fat med hænderne. Nu står barnet med en fod på et greb og har fat med begge hænder på væggen. Sæt næste fodgreb der, hvor den frie fod lige kan nå det og lidt højere end det første fodgreb. Byg videre herfra med skiftevis greb til hænder og fødder.

Bedøm svaret?
Hvilke klatregreb skal jeg vælge til børn?

Klatregreb til børn skal have afrundede kanter og gode gribemuligheder. Klatregreb, der egner sig specielt godt til børn er af typen jugs. Vores jugs klatregreb findes i forskellige størrelser. At klatregrebene har gode gribemuligheder er vigtigere end selve størrelsen på klatregrebene, blot de ikke bliver for små. Det giver en god variation at mikse mellemstore og store jugs på en klatrevæg til børn. Hvis man har et stort klatreareal med over 30 klatregreb, kan man øge sværhedsgraden og supplere med nogle små klatregreb/fodgreb.

Mellemstore klatregreb (jugs), der måler 5x6 cm til 8x9 cm

Små klatregreb til børn - Frit farvevalg (8 stk)

Essence Good M (10 stk)

Essence Incut Edges (10 stk)

Lines Mini Jugs (10 stk)

Freshline Mini Jugs (20 stk)

Stoneline Mini Jugs (20 stk)

Store klatregreb (jugs), der måler 8x8 cm til 10x14 cm

Store klatregreb til børn - Frit farvevalg (8 stk)

Essence Good L (10 stk)

Lines Jugs (10 stk)

Freshline Jugs (20 stk)

Stoneline Jugs (20 stk)

Små klatregreb (fodgreb), der måler 4x5 cm til 5x7 cm

Essence foot (20 stk)

Essence Small 1 (20 stk)

Lines Small (10 stk)

Mix pakker klatregreb med stor variation af størrelser

Eco Pack 4 (50 stk)

Bedøm svaret?
Hvad er forskellen på forskellige typer af klatregreb?

Jugs er kop-formede klatregreb, som man kan gribe om med hele hånden. Det giver et godt greb og føles sikkert, når man flytter hænderne fra et greb til et andet. Jugs klatregreb er super velegnede til nybegyndere og til børn.  

Pinches er klatregreb, man skal klemme om for at holde. Det kræver lidt teknik at holde grebet. Pinches kan variere i størrelse fra små greb, du skal klemme med tommel og pegefinger til større greb, der fylder hele håndfladen ud.

Pockets klatregreb har kun plads til en finger eller to. De små lommer stiller store krav til fingerstyrke og teknik, og de anbefales ikke til nybegyndere. Enkelte pockets klatregreb har to lommer, så de kan gribes med to hænder.

Bridges er store broer, som man bruger i loftet på en klatrevæg med overhæng. Bridges kan man gribe rundt om med hele hånden.

Slopers er store klatregreb, der skal gribes med åben håndflade. Der er ikke nogle lommer eller uddybninger, som fingrene kan gribe fat i. Slopers klatregreb skal alene fastholdes ved hjælp af den friktion, der er mellem grebet og håndfladen. Slopers er ret avancerede klatregreb og kræver en del erfaring med at klatre.  

Crimps er helt små klatregreb, der gribes med næsten lukket hånd og fingerspidserne pegende nedad. Crimps er hårde!! 

Fodtrin er klatregreb, der er designet til fødderne. De kan være som små lister, hvor der kun er plads til tåspidsen, eller de kan være større og mere runde og kræve mere kontakt mellem fod og klatregreb.  

Mix pakker er klatregrebspakker med en blanding af de forskellige klatregrebstyper. De findes i pakker med 15 til 50 klatregreb.

Screw Ons er klatregreb, der monteres med træskruer. Screw Ons findes i forskellige størrelser og typer.

Bedøm svaret?
Hvad med faldunderlag og sikkerhed ved klatrevæg til børn?

Klatrefaciliteter på offentlige steder skal følge legepladsreglementets krav til sikkerhed og faldunderlag. Det er der ikke krav om i private hjem, men vi anbefaler følgende til dig, der vil bygge en klatrevæg derhjemme.

  • Byg ikke en klatrevæg højere end 2,5 meter, medmindre I anvender sikkerhedsudstyr i form af klatresele og reb.
  • Sikkerhedsafstand på 2,5 meter fra klatrevæggen, hvor der ikke må stå en radiator eller møbler. 
  • Hav altid en madras liggende under klatrevæggen, som børnene kan hoppe ned og lande blødt på.
Bedøm svaret?
Kan jeg bruge MDF eller OSB plader til klatrevæg?

Hverken MDF eller OSB plader er optimale til klatrevægge. De er blødere end de krydsfinerplader vi normalt anbefaler til klatrevægge, og så er de meget sårbare overfor fugt. Det betyder at klatregrebene kan vride sig løse efter kort tids brug.

Bedøm svaret?
Følger der bolte med, når jeg køber klatregreb?

Bolte til vores klatregreb skal købes separat. Årsagen til, at de ikke følger med klatregrebspakkerne er, at længden på boltene afhænger af, hvilken vægtype klatregrebene skal monteres på. På hvert enkelt produkt gør vi os umage med at oplyse, hvilke bolte, der skal anvendes til henholdsvis trævæg, murstensvæg eller betonvæg.

Bedøm svaret?
Hvordan sætter jeg klatregreb på gasbeton, lecabeton, ytong eller hulsten?

Gasbeton, lecabeton, ytong og hulsten er meget porøse materialer, og vi fraråder, at man monterer klatregrebene direkte på disse vægtyper.

Vi anbefaler, at man i stedet sætter klatregrebene på en krydsfinerplade og derefter monterer pladen på væggen. Der findes to typer rawplugs, som er egnede til montage på vægge af gasbeton, lecabeton og hulsten: såkalte superrawplugs i dobbelt længde og specialrawplugs. De kan købes i de fleste byggemarkeder. Der står på pakken, hvor meget vægt den enkelte type rawplug kan holde til. Vi anbefaler, at man for neden lader pladen støde mod gulvet eller fodpanelet. På den måde overføres langt de fleste kræfter direkte til gulvet og vægen aflastes.

Vejledning til montering på træplade

Bedøm svaret?